Betway DK – Spillekontrakten (Vilkår og betingelser)

Disse vilkår og betingelser danner det bindende grundlag for din deltagelse hos www.betway.dk ("casinoet" og/eller ”mobil casino/et”).

Ved at deltage i spil på denne hjemmeside bekræfter du, at du har læst og forstået disse vilkår og betingelser, og at du accepterer at være bundet heraf.

Hvis du ikke accepterer nogle af de følgende vilkår og betingelser, skal du straks stoppe med at bruge softwaren og fjerne softwaren fra din computer.

Ved at markere afkrydsningsfeltet "Ja, jeg accepterer vilkårene og betingelserne" i forbindelse med registreringsprocessen er du bundet af disse vilkår og betingelser, vores fortrolighedspolitik, særlige vilkår og betingelser for kampagner og konkurrencer samt andre regler og politikker, som relaterer sig til din deltagelse, og som hver især kan blive opdateret fra tid til anden (samtlige regler og politikker vil herefter samlet blive omtalt som "regler").

Du er bundet af disse regler under alle omstændigheder, hvis du anvender tjenesten eller softwaren, herunder, men ikke begrænset til, ved at indlede eller foretage en indbetaling via tjenesten, eller ved at indsende dine betalingsoplysninger til os.

I disse vilkår og betingelser vil følgende ord have følgende betydninger:

"Betway" betyder hjemmesiden betway.dk

“Casino” betyder både online casinoet og mobil casinoet.

"Lukket kundekonto" betyder en konto, som er blevet lukket, afmeldt eller udelukket, enten af os eller dig;

"Kunde/r" betyder en registreret kunde, herunder også en kunde, hvis kundekonto er blevet lukket;

"Spil" betyder poker, online casino, mobil casino og ethvert andet spil, som udbydes på hjemmesiden;

"Immaterielle rettigheder" betyder varemærker og varenavne, uanset om disse er registrerede eller ej, herunder brug af varemærker og registrerede varemærker med den goodwill, der er knyttet til varenavnene, varemærkerne, domænenavnene, layoutet, designet og handelsnavnet, inklusive, men ikke begrænset til, dem, som er opført på hjemmesiderne; registreringer af domænenavne og enhver variation deraf, både nu og i fremtiden; enhver ophavsret i layout, design og handelsnavn, enhver rettighed eller licens under ophavsretten til at anvende layoutet, designet eller handelsnavnet, softwarens kode og arkitektur, softwarens udseende og fornemmelse eller enhver anden form for immaterielle rettigheder, som enten ejes af os eller er blevet licenseret til os, i hvert tilfælde og i en hvilken som helst del af verden;

"Deltage" betyder, uden begrænsning, enhver handling, som er beskrevet i punkt 4.1.1 til 4.1.8 nedenfor, besøg på hjemmesiden for at spille spil eller brug af softwaren på en hvilken som helst anden måde;

"Registreret kunde" betyder en person som har registreret sig hos os på den måde, som er beskrevet i punkt 3.2 nedenfor og som har oprettet en konto hos os;

"Tjenesten" betyder tilgængeligheden og leveringen af softwaren, som giver dig mulighed for at deltage;

"Software" betyder enhver software, som ejes af os eller som er blevet licenseret til os, så du kan deltage, og enhver download-, flash- og mobilversion af softwaren, som anvendes hos Betway;

"Vi/os/vores" og enhver variation deraf, betyder Betway Limited i alle forhold vedrørende spillene, samt (afhængig af konteksten) deres holdingselskaber og associerede selskaber;

"Hjemmeside" betyder betway.dk

"Dig/Dine/Kunde/Kunder"  betyder enhver person, som besøger Betway og deltager i spillene tilbudt af Betway.

 

1. Om Betway

Betway er et brand, som administreres af Betway Limited (C39710), et maltesisk registreret firma, hvis registrerede adresse er 9 Empire Stadium Street, Gzira, GZR 1300, Malta, og som har licensnummer 11-219390. Alle transaktioner mellem dig og Betway finder sted på Malta, hvor de primære servere er baseret.

Spillerens spilkontrakt er med Betway Limited. Betway Limited er det selskab, som forsyner spilleren med spiltjenesten.

Medmindre andet er anført, refererer "Betway" og "vi/os/vores" kollektivt til Betway Limited og dets datterselskaber, associerede selskaber, direktører, ledere, ansatte, repræsentanter og kontraktpartnere.

2. Licens og regulerende myndigheder

Betway Limited har licens hos den danske spillemyndighed med licensnummer 11-219390.

Spillemyndighedens hjemmeside kan findes på https://spillemyndigheden.dk/.

3. Din deltagelse hos Betway

3.1 Begrænsninger

Du må kun spille hos Betway, hvis du er 18 år eller ældre.

Det er ulovligt at spille hos Betway, hvis du er under 18 år.

DU KAN KUN SPILLE, HVIS DU HAR PERMANENT OPHOLDSSTED I DANMARK OG HVIS DU BEFINDER DIG  I DANMARK.

3.2 Verificering af identifikation

For at spille hos Betway kræves det, at du indtaster dit CPR-nummer under registreringsprocessen. Ved denne handling accepterer du, at Betway kan skaffe yderligere informationer, enten via interne ressourcer eller via tredjepart, med henblik på at verificere din identitet. Hvis Betway er ude af stand til at verificere din identitet inden for en måned efter kontoregistreringen, vil din konto blive lukket, og resten af din indbetaling vil blive refunderet.

3.3 Legitimationspapirer

Der kan være situationer, hvor Betway vil anmode om, at du indsender gyldige legitimationspapirer, som dokumenterer din alder og adresse. Udbetalinger kan ikke foretages, før vi har modtaget den nødvendige legitimation. For yderligere informationer bedes du venligst se vores registreringsside.

Tilfredsstillende legitimationspapirer inkluderer, men er ikke begrænset til:

i.Oplysning af dit fulde CPR-nummer.
ii.Kopi af gyldig billedlegitimation såsom pas eller kørekort,
iii.Kopi af en nylig regning, som bekræfter din bopæl såsom en elregning, telefonregning osv. (regningen skal være mindre end 3 måneder gammel), og
iv. Kopi af en nylig kredit/debit/bankkonto nota (NB: notaen skal relatere sig til den anvendte finanseringsmetode, og må ikke være ældre end 3 måneder.)

3.4 Risiko

Du anerkender, at din deltagelse hos Betway er efter dit eget valg, skøn og på egen risiko. I øvrigt er det kun tilladt for dig at gå ind i casinoet på et ikke-professionelt grundlag og alene med underholdningsformål for øje, og du handler således på egne vegne.

3.5 Acceptabel brug

Du erklærer, garanterer og accepterer, at du vil overholde alle love, vedtægter og reguleringer i forbindelse med din brug af softwaren og tjenesten. Vi er ikke ansvarlige for ulovlig eller uautoriseret brug af softwaren eller tjenesten af dig. Ved at acceptere disse vilkår og betingelser indvilliger du i at hjælpe os i videst mulig omfang med at overholde gældende love og reguleringer.

4. Din konto

4.1 Én konto

Du må kun åbne og anvende én konto. Hvis du har mere end én konto, forbeholder vi os retten til at suspendere dine konti, indtil samtlige kontooplysninger og saldi (som tilhører dig) er blevet lagt sammen. Herefter vil alle andre konti blive opsagt, og der vil kun være én aktiv konto tilbage.

4.2 Præcision

Vi beder dig holde dine registrerede oplysninger opdateret. Hvis du ændrer din adresse, e-mail eller dit telefonnummer eller andre former for kontaktoplysninger eller personlige oplysninger, bedes du venligst kontakte os for at opdatere dine kontooplysninger.

4.3 Adgangskode

Når du opretter en casinokonto på mobilen, skal du vælge dit eget brugernavn og indtaste en adgangskode. Du bedes venligst opbevare disse et sikkert sted. Alle handlinger på din konto vil være gyldige og endelige, såfremt dit brugernavn og din adgangskode blev indtastet korrekt.

4.4 Verificering af bankoplysninger

Hvis du bruger et debet- eller kreditkort, når du foretager transaktioner hos Betway, SKAL kortholderens navn stemme i overens med det navn, som du har registreret på hjemmesiden. I tilfælde af uoverensstemmelser af nogen art mellem det navn, som du brugte ved registrering, og det navn, som er anført på dit debet- eller kreditkortet, vil din konto øjeblikkeligt blive suspenderet. Suspension kan medføre tilbageholdelse af gevinster. Se venligst også ”4.8. Suspension af Konti”. 

I tilfælde af at din konto er blevet suspenderet, kan du kontakte os for yderligere oplysninger om vores verificeringsprocedure. Udbetalinger, som foretages via bankoverførsel eller check, kan kun udbetales til det navn, som blev anvendt ved registrering på hjemmesiden. Hvis et debet- eller kreditkort blev anvendt ved indbetaling, skal navnet stemme overens med det navn, som er registreret på kortet.

4.5 Ansvar

Betway påtager sig intet ansvar for eventuelle skader eller tab, som anses for eller påstås at være opstået som følge af eller i forbindelse med din deltagelse; herunder, men ikke begrænset til, forsinkelser eller afbrydelser i drift eller transmission, tab eller datakorruption, kommunikationsfejl eller fejl på linjen, ethvert misbrug af casinoet og dets indhold samt eventuelle fejl eller udeladelser i hjemmesidens indhold. Betway forbeholder sig retten til at lukke eller suspendere din konto.

4.6 Midlertidig konto

Efter fuldførelsen af registreringsprocessen og frem til Betways verificering af din identitet vil du få adgang til en midlertidig konto. Den midlertidige konto er underlagt følgende begrænsninger:

  • Du må maksimalt indbetale 10.000 kr.
  • Du kan ikke foretage nogen udbetaling 

Så snart dine oplysninger er blevet verificeret, vil din konto blive aktiveret.

NB: Hvis oprettelsen blev gennemført på mobil casinoet, vil det kun være muligt at aktivere kontoen ved at registrere dig på online casinoet og logge ind med NemID.

Når dine oplysninger er blevet verificeret, vil kontoen blive aktiveret officielt. Har Betway ikke været i stand til at verificere din identitet efter en måned, sker følgende:

  • Din midlertidige konto vil blive deaktiveret
  • Eventuelle gevinster erklæres ugyldige
  • En eventuel restsaldo fra indbetalingen vil blive refunderet 

4.7 Inaktive / Passive Konti

4.7.1 Inaktive Konti

Betway vil betragte en bonusaldo som værende bortfaldet i tilfælde af 6 måneders inaktivitet. Disse midler vil blive overført til Betway.

Betway vil betragte en konto som værende inaktiv efter en periode af 12 måneder efter sidste finansielle transaktion.

Et administrationsgebyr på 50 kr. vil blive hævet fra en inaktiv konto på et månedsbasis indtil kontoen ikke længere har nogle midler, er blevet aktiv igen, eller har været inaktiv i en periode på over 30 måneder. Det første gebyr vil blive afkrævet i slutningen af den 12. måned fra sidste finansielle transaktion.

4.7.2 Passive konti

Skulle Betway betragte en konto som passiv, fordi der ikke har været nogen former for transaktioner i mere end 30 måneder, vil kontoen blive deaktiveret/spærret. Hvis kontoen indeholder en saldo, vil Betway forsøge at kontakte dig med henblik på at returnere de resterende midler. Hvis dette ikke er muligt, vil de resterende midler (hvis nogen skulle findes) blive overført til Betway.

4.8 Suspension af konti

Betway forbeholder sig retten til at suspendere din konto efter eget skøn, såfremt du mistænkes for at:

  • have opnået gevinster på ulovlig vis
  • have overtrådt betingelserne i vilkårene gældende for din konto


Du vil blive underrettet om Betways beslutning via brev eller e-mail, og, hvis suspensionen medfører tilbageholdelse af gevinster, vil en dokumenteret kopi af afgørelsen blive sendt til den danske spillemyndighed. I suspensionsperioden kan du ikke lukke din spilkonto.

4.9 Selvudelukkede konti

Du vil blive forsynet med hjælpemidler til at udelukke dig selv permanent eller midlertidigt fra deltagelse hos Betway. Efter at have modtaget en anmodning om udelukkelse, vil Betway øjeblikkeligt suspendere din konto.

Såfremt vi modtager en anmodning om permanent selvudelukkelse, vil Betway kontakte dig med henblik på at returnere et eventuelt beløb på kontoen – fratrukket bonuspenge.

For yderligere information henviser vi til vores side om ansvarligt spil.

4.10 Penge stadig i spil

Hvis du forlader et spil mens der stadig er penge i spil, vil du have op til 90 dage til at gennemføre spillet. Du vil blive mindet om dette via en dialogboks hver gang du logger ind på casinoet. Hvis du stadig ikke har gennemført spillet efter 90 dage, vil alle midler der stadig er i spil blive fjernet og overført til Betway.

4.11 Overførsel mellem konti

Det er strengt forbudt at overføre midler mellem individuelle konti.

4.12 Renter

Der vil ikke blive tilskrevet renter på indeståendet på din konto.

4.13 Kredit

Spil på kredit er ikke tilladt hos Betway.

5. Betalingsoplysninger / Udbetalinger

5.1 Identitetskontrol

Betway skal have verificeret din identitet, enten via interne ressourcer eller via tredjemand, før du kan foretage en udbetaling fra din spilkonto.

5.2 Kreditkontrol

Betway forbeholder sig retten til at foretage en kreditvurdering af alle kortholdere igennem udenforstående kreditvurderingsbureauer, baseret på oplysningerne, som blev givet ved registrering.

5.3 Historik

Det er kortholderens ansvar at opbevare kopier af sin transaktionshistorik og hjemmesidens politikker og regler. Du vil ved henvendelse til vores kundeservice kunne få udleveret transaktionshistorik for transaktioner foretaget hos os i de seneste 12 måneder fra det tidspunkt, hvor vi modtager din anmodning.

5.4 Udbetalinger

I henhold til Betways udbetalingspolitik, er minimum udbetalingsbeløb på 200 DKK. Udbetalinger foretaget via bankoverførsel (Direct Bank Transfer – DBT) vil kun blive betalt til vedkommende hvis navn blev indtastet under oprettelse af kontoen. Hvis et debet- eller kreditkort blev anvendt ved indbetaling, skal korthaverens navn stemme overens med navnet der blev registreret på kontoen, se også 4.4. Verificering af bankoplysninger. Hvis et gebyr bliver opkrævet i forbindelse med din valgte udbetalingsmetode, vil dette blive oplyst i vores banksystem. Midler skal udbetales til samme metode som blev anvendt ved indbetaling, op til det samlede indbetalingsbeløb.

Bemærk venligst, at der kan forekomme mindre forsinkelser på dine udbetalinger i forbindelse med vores verificeringsproces.

5.5 Opdatering af betalingsoplysninger

I forbindelse med udbetalinger kan du kun opdatere eller tilføje yderligere betalingsoplysninger ved at kontakte Kundeservice.

5.6 Tilbageførsel af betaling

I tilfælde af at du indtaster fejlagtige oplysninger under udbetalingsprocessen for kreditkort og/eller bankoverførsel, vil et administrationsgebyr på 190 kr. (kreditkort) og/eller 250 kr. (bankoverførsel) blive opkrævet for at tilbageføre betalingen.

Så snart vores betalingsbehandler har bekræftet at pengene er blevet returneret til Betway, vil en ny betaling – minus administrationsgebyret – blive udstedt ved brug af de korrekte oplysninger.

6. Bonusser

6.1 Særlige vilkår og betingelser

Fra tid til anden kan vi tilbyde visse kampagner og konkurrencer, og disse kan være underlagt særlige vilkår, betingelser og regler, som er kampagne- eller konkurrencespecifikke. Alle kampagner, bonusser eller særtilbud, som krediteres på din konto, skal bruges i overensstemmelse med sådanne vilkår og betingelser.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem disse vilkår og betingelser og de kampagne- eller konkurrencespecifikke vilkår og betingelser vil de særlige kampagne- eller konkurrencespecifikke vilkår og betingelser være gældende.

Bonuspenge kan ikke overføres eller udbetales.

6.2 Misbrug af bonussystemet

Hvis vi finder grund til at tro at du misbruger eller forsøger at misbruge en bonus eller en kampagne, eller at du sandsynligvis vil profitere af at misbruge den spilpolitik, der er vedtaget af Betway, kan vi efter eget skøn nægte, tilbageholde eller tilbagetrække enhver bonus og kampagne, som du er blevet tilbudt. Vi kan også ophæve enhver politik, som bliver misbrugt, enten midlertidigt eller permanent, eller ophæve din adgang til tjenesten og/eller suspendere din konto. I sådanne tilfælde vil Betway ikke være forpligtet til at refundere et eventuelt beløb, som måtte være på din konto, udover dit oprindelige indbetalingsbeløb.

6.3 Retten til at annullere

Betway forbeholder sig retten til at annullere enhver kampagne, bonus eller ethvert særtilbud på et hvilket som helst tidspunkt.

7. Fortrolighedspolitik

7.1 Generelt

Betway forpligter sig til at beskytte og respektere dit privatliv. Betway følger de gældende databeskyttelseslove og persondatalove. Hvis du er i tvivl om, hvordan vi håndterer eller bruger de personlige oplysninger, som du giver os, er du velkommen til at sende eventuelle spørgsmål til Kundeservice.

7.2 Indsamlede oplysninger

Betway kan indsamle og registrere alle telefonsamtaler, al internetkommunikation, alle oplysninger vedrørende de transaktioner, som du foretager på hjemmesiden og oplysninger om dine besøg på hjemmesiden. Personlige oplysninger, som bliver modtaget, bliver behandlet i overensstemmelse med dine rettigheder, og de bliver kun indhentet til et specifikt og lovligt formål og opbevaret på sikker vis.

7.3 Videregivelse af personlige oplysninger

Betway vil give den finansielle institution, som du brugte ved registrering af din konto, tilladelse til at videregive oplysninger om dig, såfremt den danske Spillemyndighed anmoder om dette i forbindelse med dit spil. Vi vil videregive personlige oplysninger efter påbud fra en offentlig myndighed og/eller i det omfang, vi er forpligtet hertil i henhold til gældende ret. Vi vil også videregive oplysninger, hvis det findes nødvendigt for at håndhæve nærværende vilkår og betingelser.

I forbindelse med at bekæmpe bedrageri og til kontrolformål accepterer du, at vi forbeholder os retten til at videregive dine personlige oplysninger til relevante myndigheder, inklusive Spillemyndigheden og politiet, samt andre parter, hvis dette findes nødvendigt. Desuden forbeholder vi os retten til at videregive personlige oplysninger til relevante modtagere, hvor vi har rimelig grund til at mistænke uregelmæssigheder, som involverer en konto.

7.4 Kunderelationsstyring og salgsfremmende materiale

Under forudsætning af, at du har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, har Betway ret til at behandle personlige oplysninger til CRM-formål. Du kan til enhver tid fravælge salgsfremmende materialer og reklamer ved registrering og/eller afmelde dig via det salgsfremmende materiale som blev sendt elektronisk, eller ved at kontakte os på Kundeservice. Vores hjemmeside kan fra tid til anden indeholde links til og fra hjemmesider fra vores partnernetværker, annoncører og associerede selskaber. Bemærk venligst, at disse hjemmesider kan have deres egen fortrolighedspolitik, og vi tager intet ansvar for disse politikker. Sørg venligst for, at du tjekker disse politikker omhyggeligt, inden du indsender personlige oplysninger. Vi kan ikke holdes ansvarlige for politikkerne på partnerhjemmesider.

7.5 Korrektion af urigtige kontooplysninger

Du har ret til at kræve adgang til dine egne personlige oplysninger og/eller til at rette/slette forkerte og/eller upassende oplysninger.

7.6 Cookie / ActiveX

Du accepterer, at vi fra tid til anden kan anvende en cookie eller en ActiveX-komponent på din harddisk for at gemme oplysninger (såsom brugernavn, adgangskode, andre personlige oplysninger, e-mail-adresse osv.), så du ikke behøver at genindtaste sådanne oplysninger, hver gang du besøger Betway. Denne cookie kan ikke anvendes til at køre programmer eller give din computer virus, og den tildelte cookie vil være unik for dig. Det primære formål med en cookie er at gøre det muligt for dig at spare tid og lette fremtidig adgang til hjemmesiden.

7.7 Opbevaring af personlige oplysninger

De oplysninger, som vi indsamler fra dig, kan blive overført til og opbevaret hos en destination uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"). De kan også blive behandlet af medarbejdere, som arbejder uden for EØS, og som arbejder for os eller en af vores leverandører. Disse medarbejdere kan blandt andet være involveret i ekspedering af dine ordrer, behandling af dine betalingsdetaljer og levering af kundeservice. Vi vil tage alle nødvendige skridt for at sikre, at dine oplysninger bliver behandlet sikkert og i overensstemmelse med denne fortrolighedspolitik. Selv om vi vil gøre vores bedste for at beskytte dine personlige oplysninger, kan vi ikke altid garantere sikkerheden af de oplysninger, som bliver sendt til vores hjemmeside; oplysninger, som du sender til vores hjemmeside, er på egen risiko.

7.8 Kommunikation og afmelding

I forbindelse med at registrere en øvelseskonto eller en rigtig spilkonto, giver du hermed din tilladelse til, at vi kan kontakte dig igennem alle former for kommunikationsmidler (hvad enten det er skriftligt eller verbalt, inklusive, men ikke begrænset til, e-mail, telefon og SMS), i forbindelse med service og hjælp vedrørende din konto. Ønsker du at afmelde en del eller alle former for kommunikation, bedes du venligst kontakte Kundeservice.

7.9 Fortrolighedspolitik

For mere information om Betways fortrolighedspolitik, bedes du venligst besøge vores fortrolighedspolitik.

8. Immaterielle rettigheder

8.1 Du anerkender og accepterer, at alle rettigheder og al benævnelse og interesse i de immaterielle rettigheder er vores ejendom eller behørigt licenseret til os. Enhver brug af immaterielle rettigheder uden vores forudgående skriftlige samtykke er ikke tilladt. Du indvilliger i, at du ikke vil (og er enig i, at du ikke vil hjælpe andre med at) kopiere, reproducere, overføre, offentliggøre, fremvise, uddele, udnytte i erhvervsøjemed eller manipulere de immaterielle rettigheder på en hvilken som helst måde.

8.2 Du anerkender og accepterer, at materialet og indholdet på hjemmesiden stilles til rådighed for din personlige, ikke-kommercielle brug. Enhver anden brug af sådanne materialer og sådant indhold er strengt forbudt.

8.3 Vi giver dig hermed licens til at downloade og bruge softwaren, så du kan deltage. Din brugsret er underlagt nærværende vilkår og betingelser. Vi forbeholder os enhver ret til softwaren, og du må kun bruge softwaren i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser samt licensen som er givet til dig.

9. Afbrydelser i spil

9.1 Garanti

Tjenesten og softwaren stilles til rådighed "som den er og forefindes". Vi giver ingen garantier eller erklæringer om, hvad enten det er udtrykt eller antydet, i forbindelse med tilfredsstillende kvalitet, egnethed til et bestemt formål eller fuldstændigheden og nøjagtigheden af tjenesten eller softwaren.

9.2 Tekniske fejl

Vi kan ikke holdes ansvarlige for computerfejl, fejl eller svigt hos telekommunikationstjenester eller internetforbindelser eller for forsøg på at deltage i spil via metoder, midler eller måder, som afviger fra de af os tilsigtede.

9.3 Rapporterede fejl

Vi kan ikke garantere, at tjenesten aldrig vil have fejl, men vi vil udbedre rapporterede fejl så hurtigt som muligt. Hvis en fejl opstår, bedes du rapportere fejlen via telefon eller e-mail til vores kundeservicecenter.

9.4 Vira

Til trods for at vi tager alle de nødvendige skridt for at sikre, at softwaren og filerne er fri for virus, kan vi ikke garantere, at softwaren og filerne er fri fra sådanne problemer. Det er dit ansvar at beskytte dine systemer og at have taget forholdsregler for det tilfælde, at du skal geninstallere tabt data eller programmer på grund af virus.

9.5 Driftsafbrydelse

Vi kan midlertidigt afbryde hele eller dele af tjenesten af en hvilken som helst grund og efter eget skøn. Ved afbrydelse vil vi, uden at være forpligtet hertil, så vidt muligt give dig forudgående varsel. Efter en midlertidig afbrydelse vil vi genoprette tjenesten, så snart det er muligt.

9.6 Annullerede indsatser

I tilfælde af tekniske fejl i systemet vil alle udestående indsatser/væddemål blive annulleret. Vi kan ikke holdes ansvarlige over for dig for eventuelle tab, som du pådrager dig som følge af en afbrydelse eller forsinkelse.

9.7 Klager/krav

Klager eller krav af en hvilken som helst art, skal være indsendt senest 3 måneder efter hændelsens dato.

VIGTIGT: For at sikre, at klager/krav henvises og undersøges af den korrekte afdeling, skal enhver kommunikation til Betway.dk indsendes skriftligt på følgende kontaktoplysninger:

  • E-mail: manager@betway.dk
  • Brev: Betway Limited, PO Box 29, Malta Post, Gzira, GZR-1300, MALTA

Derudover skal din henvendelse inkludere følgende oplysninger:

  1. a) Dit brugernavn/kontonummer
    b) dit registrerede fornavn og efternavn
    c) En uddybende forklaring på klagen/kravet
    d) Den præcise dato og tid associeret med klagen/kravet (hvis det er relevant)

NB: Undladelse af at indsende din henvendelse i overensstemmelse med ovenstående, vil resultere i, at klagen/kravet ikke bliver kategoriseret korrekt og undersøgt for en rettidig løsning.

Ved modtagelse af klagen/kravet, vil vi gøre hvad vi kan for at løse problemet snarest muligt, og inden for senest en måned. Hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med resultatet af din klage/krav, kan du kontakte eCOGRA og indsende en ”Klageformular”.

9.8 Ændringer

Betway forbeholder sig retten til med øjeblikkelig virkning og uden forudgående varsel at afbryde, ændre, fjerne eller tilføje ethvert spil eller enhver software efter eget skøn på hjemmesiden. Vi kan ikke holdes ansvarlige for et eventuelt tab som resultat af disse ændringer, modifikationer, afbrydelser eller ophør af softwaren eller tjenesten, og du har ikke krav på erstatning mod Betway i den anledning.

10. Skadesløsholdelse og ansvarsbegrænsning

10.1 Erstatning

Du accepterer at skadesløsholde os, vores direktører, ledere, ansatte, aktionærer, repræsentanter, associerede selskaber, vores ultimative moderselskab, moderselskaber og datterselskaber, mod alle omkostninger, udgifter, gæld og skader (hvad enten der er tale om direkte eller indirekte skader eller følgeskader) som følge af din deltagelse, herunder, men ikke begrænset til:

  1. Besøg, brug eller genbrug af hjemmesiden;
    ii. Brug eller genbrug af hjemmesiden ved hjælp af telekommunikationstjenester;
    iii. Brug eller genbrug af materialer hos, eller som blev skaffet fra, hjemmesiden eller andre kilder;
    iv. Adgang til, eller brug eller genbrug af, hjemmesidens server;
    v. Muliggørelse eller foretagelse af en indbetaling på din konto hos Betway;
    vi. Deltagelse i væddemål eller spil hos Betway igennem en hvilken som helst leveringsmetode, som tilbydes;
    vii. Modtagelse og brug af enhver gevinst eller præmie hos eller fra Betway; og
    viii. Brug eller genbrug af Betways software, på en hvilken som helst måde eller gennem et hvilket som helst medium.

10.2 Ansvarsbegrænsning

Under ingen omstændigheder er vi, vores direktører, ledere, ansatte, aktionærer, repræsentanter, associerede selskaber, vores ultimative moderselskab, moderselskaber eller datterselskaber ansvarlige over for dig i eller uden for kontrakt, eller erstatningsansvarlige for andet, herunder for tab eller skader, som er opstået af en hvilken som helst årsag, hvad enten det er direkte eller indirekte, eller for et hvilket som helst beløb (uanset om vi er blevet orienteret om muligheden for sådanne tab eller skader).

10.3 Link

Betway er hverken ansvarlig i eller uden for kontrakt eller erstatningsansvarlig for andet, herunder for tab eller skader som følge af eller i forbindelse med din brug af et link på hjemmesiden. Vi er ikke ansvarlige for indholdet på en hjemmeside, som vi linker til på vores hjemmeside eller via tjenesten.

10.4 Uagtsomhed

Intet i disse vilkår og betingelser kan fravige eller begrænse firmaets ansvar ved bedrageri, dødsfald eller personskade som følge af firmaets uagtsomhed.

11. Tilgængelighed af tilbud

11.1 Berettigelse

Alle tilbud er begrænset til én person pr. familie, husholdningsadresse, e-mail-adresse, telefonnummer, samme kontonummer ved betaling (f.eks. debet- eller kreditkort osv.), og delt computer (som f.eks. skole, bibliotek eller arbejdsplads). Samtlige tilbud hos Betway henvender sig til fritidsspillere, og Betway kan, efter eget skøn, begrænse en spillers adgang til at deltage i et hvilket som helst tilbud. Vi forbeholder os retten til at tilbagetrække tilgængeligheden af ethvert tilbud eller samtlige tilbud for enhver spiller.

11.2 Tilbagekaldelse af tilbud

Betway forbeholder sig retten til at tilbagekalde samtlige tildelte bonusser, samt enhver gevinst, som er opstået deraf, hvis spillere er fundet skyldige i at forfalske eller misbruge et hvilket som helst aspekt af en kampagne hos Betway. Hvis der findes bevis på en række væddemål placeret af en spiller eller en gruppe af spillere, der som følge af forbedrede betalinger igennem salgsfremmende tilbud resulterer i en garanteret spillerprofit uanset resultat, forbeholder Betway sig retten til at ignorere bonuselementet af sådanne tilbud og afregne væddemålene med de korrekte odds. Betway forbeholder sig desuden retten til at bede en spiller om at indlevere fyldestgørende dokumentation, så vi er fuldt ud overbevist om spillerens identitet, før vi krediterer en bonus, et freebet eller et tilbud på spillerens konto.

12. Ansvarligt spil

12.1 Politik

Det er meningen at spil skal være en sjov oplevelse, men det kan være vanedannende, så vi opfordrer dig til at spille fornuftigt og ansvarligt. På vores side for ansvarligt spil kan du læse mere om, hvordan du kan få en mere tryg og ansvarlig spilleoplevelse, såvel som en beskrivelse af de forskellige indstillinger for ansvarligt spil i softwaren.

12.2 Politik for selvudelukkelse

Du kan når som helst indføre en midlertidig eller permanent selvudelukkelsesperiode for din spilkonto:

Kortvarig pause – kontoen suspenderes i en periode på 24 timer
Midlertidig udelukkelse – kontoen suspenderes i en periode på mindst 1 kalendermåned
Permanent udelukkelse – kontoen suspenderes i en periode på mindst 1 år.

Se venligst Betways selvudelukkelsespolitik under ansvarligt spil. Alternativt kan du kontakte Kundeservice.

12.3 Indbetalingsgrænser

Du kan til enhver tid indføre en indbetalingsgrænse på din konto, baseret på følgende kriterier:

  • Daglig grænse
  • Ugentlig grænse
  • Månedlig grænse

For flere informationer bedes du venligst henvende dig Betways side for ansvarligt spil.

13. Spillerbeskyttelse

13.1 Politik

Vi vil gerne sikre os, at du kan nyde din oplevelse hos Betway på en sikker og ansvarlig måde. Vi vil omgående sørge for at tage os af ethvert problem, som måtte påvirke din oplevelse hos casinoet. Vi har en detaljeret politik for spillerbeskyttelse, som kan findes her, samt en liste over værktøjer, som du kan installere for at sikre en mere tryg spiloplevelse.

14. Gældende love, kundeservice, konflikter og klager

14.1 Kundeservice

Kundeservice er tilgængelig, hvis du skulle opleve problemer. Kundeservice kan kontaktes via e-mail på support@betway.dk.

14.2 Alternativ konfliktløsning

Den nuværende saldo og din kontos transaktionshistorik kan ses når som helst. Hvis der opstår et krav eller en konflikt som følge af tidligere eller nuværende transaktioner, bedes du venligst kontakte os. Hvis vi er ude af stand til at afgøre konflikten, henviser vi konflikten til en uafhængig mægler, som f.eks. IBAS, hvis beslutning vil være endelig under forudsætning af, at alle parter har haft mulighed for at fremlægge deres sag til fulde.

15. Finansiel institution

15.1 Renter

Betway er ikke en finansiel institution, hvorfor indbetalinger på din konto under ingen omstændigheder berettiger til udbetalinger af renter.

15.2 Juridisk rådgivning eller skatterådgivning

Betway yder ikke rådgivning vedrørende skat og/eller juridiske anliggender. Spillere, som ønsker rådgivning vedrørende skat eller juridiske anliggender rådes til at kontakte de relevante rådgivere.

15.3 Arbitrage

Det er strengt forbudt at anvende Betway og dets systemer til at muliggøre arbitrage via valutavekslingstransaktioner. Skulle Betway skønne, at du forsætligt har anvendt systemerne for at tjene en finansiel profit igennem arbitrage, bliver enhver fortjeneste annulleret og fjernet fra din saldo.

15.4 Hvidvaskning af penge

Der er strengt forbudt at anvende Betway og dets systemer til at muliggøre ulovlige pengeoverførsler. Du må ikke bruge hjemmesiden til at udføre ulovlig eller bedragerisk aktivitet, eller hvad der bliver betragtet som ulovlige transaktioner (inklusive hvidvaskning af penge) i den jurisdiktion som gælder for dig. Hvis Betway har mistanke om, at du beskæftiger dig med, eller har været beskæftiget med, bedragerisk, ulovlig eller upassende aktivitet, inklusive hvidvaskning af penge eller anden form for opførsel, som er i modstrid med disse vilkår og betingelser, vil din adgang til Betway blive opsagt øjeblikkeligt, og din konto kan blive spærret. Hvis din konto bliver opsagt eller spærret under disse omstændigheder, er Betway ikke forpligtet til at refundere eventuelle midler, der måtte være på din konto. Derudover vil Betway være berettiget til at informere den danske spillemyndighed, andre online tjenesteudbydere, banker, kreditkortfirmaer, elektroniske betalingstjenester eller andre finansielle institutioner om din identitet, samt mistanken om den ulovlige, bedrageriske eller upassende aktivitet. Vi forventer, at du samarbejder fuldt ud med Betway under en undersøgelse af denne aktivitet.

16. Andet

16.1 Accept

Ved at acceptere disse vilkår og betingelser erklærer du, at du er klar over, at der er en risiko for at tabe penge, når du spiller, og at du har det fulde ansvar for sådanne tab. Du anerkender, at din deltagelse hos Betway er efter eget valg, skøn og på egen risiko. I forbindelse med dine tab vil du ikke have noget som helst krav på erstatning, hverken hos Betway, en partner, vores respektive direktører, ledere eller ansatte.

16.2 Berettigede spillere

Ansatte hos Betway, dets licenshavere, distributører, grossister, datterselskaber, reklame/kampagne agenturer eller andre agenturer, mediepartnere, detailhandlere og medlemmer af den nærmeste familie af disse er ikke berettiget til at deltage i spil.

16.3 Opsigelse af konto

Betway forbeholder sig retten til at opsige din konto når som helst og af en hvilken som helst grund. Hvis du har midler på din konto ved opsigelse, vil midlerne blive krediteret til dit kreditkort og/eller sendt til dig via check. Vi forbeholder os desuden retten til efter eget skøn at annullere enhver gevinst og konfiskere saldoen på din konto hos Betway, i tilfælde af et eller flere af følgende omstændigheder:

  1. Hvis du har mere end én aktiv konto hos Betway;
    ii. Hvis navnet på din konto hos Betway ikke stemmer overens med navnet på det/de kreditkort, som blev anvendt til at foretage indbetalinger på Betway kontoen:
    iii. Hvis du deltager i en kampagne og anmoder om en udbetaling, før du har opfyldt kravene i den pågældende kampagne;
    iv. Hvis du indtaster ukorrekte eller vildledende oplysninger ved registrering af en konto hos Betway;
    v. Hvis du ikke opfylder aldersbetingelserne for at deltage i spillene;
    vi. Hvis du har tilladt (bevidst eller ubevidst) en anden person at spille ved brug af din Betway konto;
    vii. Hvis du har spillet professionelt eller sammen med andre spillere som del af en klub, gruppe eller lignende. Betway må udelukkende anvendes på individuel basis og for egen personlig underholdning;
    viii. Hvis du har tilbageført (chargeback) en indbetaling foretaget med et kreditkort på din Betway konto;
    ix. Hvis du bliver kendt skyldig i aftalt spil, bedrageri, hvidvaskning af penge eller enhver anden form for bedragerisk adfærd hos Betway;
    x. Hvis det fastslås af Betway, at du har gjort brug af et system (inklusive maskiner, computere, software eller andre automatiserede systemer, som f.eks. bots eller lignende), som specifikt er designet til at overvinde spilsystemet eller Betway;
    xi. Hvis du bruger vores hjemmeside, software eller din konto i ond tro;
    xii. Hvis du i vores chat laver udtalelser med eksplicit seksuelt indhold eller som er stødende, hvilket inkluderer ytringer om religion, racisme, had eller ukvemsord;
    ELLER
    xiii.Hvis Betway er blevet gjort opmærksom på, at du har spillet hos et andet casino under et eller flere af omstændighederne angivet fra (i) til (xii) foroven.

16.4 PR

Ved at acceptere en præmie og/eller en gevinst fra Betway, giver du samtykke til, at dit navn kan blive anvendt til reklame og PR-formål uden yderligere kompensation, undtagen, hvor det er forbudt ved lov.

16.5 Hele aftalen

Nærværende vilkår og betingelser repræsenterer den fuldstændige, endelige og eksklusive aftale mellem dig og Betway og erstatter og samler alle tidligere aftaler, tilkendegivelser og forståelser mellem dig og Betway i forbindelse med at spille hos Betway. Betway forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser eller implementere eller ændre en procedure når som helst og uden forudgående varsel. Sådanne ændringer vil blive implementeret efter ledelsens eget skøn og vil træde i kraft omgående.

16.6 Uregelmæssigt spil

Inden udbetalinger behandles, vil dit spil blive gennemgået for eventuelle uregelmæssige spillemønstre. Med henblik på at opnå retfærdigt spil vil enkeltindsatser med lige, nul eller lave marginer samt hedge betting blive betragtet som uregelmæssigt spil i forbindelse med omsætning af et bonusbeløb. Skulle Betway skønne, at uregelmæssigt spil har fundet sted, forbeholder vi os retten til at tilbageholde enhver udbetaling og/eller konfiskere alle dine gevinster.

16.7 Endegyldig beslutning

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem resultatet som vises i din software og Betways server software, vil resultatet der vises på Betways server software være det officielle og afgørende resultat.

16.8 Skat

Du er alene ansvarlig for at betale eventuelle skatter på en præmie og/eller gevinst, som du indkasserer fra Betway.

16.9 Force majeure

Betway kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af forpligtelser eller forsinkelse i opfyldelsen af forpligtelserne i spilkontrakten, såfremt disse er opstået som følge af begivenheder, som er uden for vores rimelige kontrol.

16.10 Agentur

Intet i disse vilkår og betingelser skal blive betragtet som at skabe agentur, partnerskab, sammenslutning, tillidsforhold eller anden form for joint venture mellem dig og os.

16.11 Vilkårenes uafhængighed

Hvis en bestemmelse i disse vilkår og betingelser bliver erklæret ugyldig, ulovlig eller uden retskraft af en kvalificeret myndighed, vil bestemmelsen blive udskilt fra de øvrige bestemmelser, som forbliver i kraft og vil være gyldige i videst muligt omfang tilladt ved lov. I sådanne tilfælde vil den del, som anses for ugyldig eller uden retskraft, blive ændret i overensstemmelse med gældende lovgivning for at afspejle Betways oprindelige hensigt bedst muligt.

16.12 Forklaring af disse vilkår og betingelser

Vi anser disse vilkår og betingelser som retfærdige. Skulle du få brug for råd vedrørende ovenstående eller andre dele af tjenesten, bedes du venligst kontakte os support@betway.dk.
Bemærk venligst, at korrespondance og telefonopkald kan blive optaget.

Sidst opdateret den 11/04/2016 kl. 11:48 GMT.